Beijing

Den Himmelske Freds Plads ligger i det centrale Beijing, Kina. Pladsen er 880 meter fra syd til nord og 500 meter fra øst til vest, hvilket gør den til den største åbne plads i nogen by i verden og meget større end Den Røde Plads i Moskva. Den har et areal på 440.000 m2 (44 ha). Pladsen har fået navn efter Den Himmelske Freds Port (Tiananmen), der afskiller pladsen fra Den Forbudte By. På vestsiden af pladsen ligger Folkets Store Hus, hvor Den Nationale Folkekongres mødes. Mod øst ligger Museet for Kinesisk Historie og den Kinesiske Revolution. Mod syd ligger Maos mausoleum. Mod nord ligger Den Forbudte By.

I 1989 fandt omfattende studenterdemonstrationer sted på pladsen, se Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads. De blev slået ned af styret.

Himmelske freds plads
Den Himmelske Freds Port (også kaldet Tiananmen) er hovedindgangen til det kejserlige palads område, også kendt som Den Forbudte By, i Beijing i Folkerepublikken Kina. Den er placeret langs den nordlige ende af Den Himmelske Freds Plads. Det er på det sted hvor Mao Zedong den 1. Oktober 1949 erklærede Folkerepublikken Kina for en stat. Porten er desuden afbildet på Folkerepublikken Kinas nationalvåben.

Porten hed oprindeligt Chengtianmen. Den blev opført i 1417. Porten blev skadet af lynnedslag i 1457 og blev ikke repareret før 1465. Den blev skadet igen i krigen i slutningen af Ming-dynastiet. I 1644 under Qing-dynastiet blev den brændt ned af oprørere ledet af Li Zicheng. Den blev genopbygget og fik sit nuværende navn i 1651.

Ligesom andre af kejserrigets officielle bygninger er der på taget rækker af små figurer. Jo vigtigere en bygning var jo flere figurer skulle der stå på en række. Den Himmelske Freds Port har det højeste antal figurer, nemlig 10.

Den Himmelske freds port
Folkets Store Hal  er en bygning på den vestlige side af Den Himmelske Freds Plads, Beijing, Folkerepublikken Kina. Den bruges når den lovgivende forsamling mødes og ved statsbesøg og andre større officielle begivenheder. Dog laves det daglige regeringsarbejde i komplekset Zhongnanhai.

Den blev bygget på 10 måneder af frivillige fra 1958 til 1959 og har et gulvareal på mere end 170.000 m2 og har 300 rum. Der er møderum der har navn efter Kinas forskellige områder og møbleret efter områdets stil. Den Nationale Folkekongres mødes årligt i det 10.000 sæder store auditorium, og Den Stående Komité mødes i et andet rum.

Folkets store hal
  Fredspladsen
På vej mod Den Himmelske Freds Port passerede vi Mao Zedongs mausoleum, Formand Mao Zedong døde 9. sept. 1976, og præcist et år senere blev det 30 m høje mausoleum indviet. Det flade 2 delte tag - med de kejsergule glaserede tagsten - holdes oppe af 44 granit søjler.

Stedet var lukket, idet Mao var til restaurering inden olympiaden i 2008.

Jeg så det sidst jeg var i Beijing i 1993. Jeg husker en kilometerlang kø, hvor man defilerede forbi i gåsegang efter at have afleveret fotografiapparat mv. - balsameringen var ikke ret vellykket - Mao så ud som om han var af plastic.

Maos Mausolæum
  Kinas Helte
Den Forbudte By er betegnelse for det tidligere kejserlige palads i Beijing i Folkerepublikken Kina. Foran det gigantiske paladsområde findes Den Himmelske Freds Plads. Hovedindgangen til paladset hedder Den Himmelske Freds Port og er afbildet på Folkerepublikken Kinas emblem.

Den Forbudte By var sæde for Kinas regering under Ming- og Qing-dynastierne fra 1422, hvor den tredje Mingkejser Yongle flyttede hovedstaden hertil fra Nanjing. Bygningskomplekset var herefter centrum for magten, indtil 1912, hvor den sidste kejser Puyi abdicerede fra magten. Kejseren beholdt sin titel og var tvunget til at leve i byen indtil 1924, hvor han blev afsat som kejser.

Navnet kommer af, at almindelige folk ikke havde adgang til området i kejserperioden; kun kejserfamilien og hoffet måtte kommer der.

De 800 bygninger med 9.999 rum breder sig over et areal på 720.000 m². Bygningerne er optaget på UNESCOs liste som den største samling af bevarede antikke træstrukturer. Mange af de kulturelle skatte som fandtes i byen blev fjernet af flygtende nationalister i 1947, hvorefter de blev bragt til Taiwan, hvor genstandene kan ses på National Palace Museum.

Den Forbudte By

Da jeg tidligere har været i Beijing i 1993 har jeg ikke taget mange billeder her - jeg vil anbefale at besøge hjemmesiden

www.aerenlund.dk/beijing/den_forbudte_by.html

Der er der en god og detaljeret gennemgang af Beijing.
I øvrigt var der sket en enorm udvikling i Beijing fra 1993 og til nu i 2007. Dengang var der fyldt med cykler overalt - nu er det biler der fylder. Dengang var der ikke mange der kunne engelsk - nu kan alle yngre kinesere noget engelsk (og vil gerne prøve at tale det ) - det der er mest synd er at man har revet mange af hutongerne ned  for at bygge højhuse

Den Forbudte by
  dEN fORBUDTE bY
Vi er her inde og spise i en hutong. Det er et privat hjem hvor man har ryddet stue og soveværelse for at servere for en flok sultne danske turister. 

Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie. Husene i hutongerne er som regel bygget i et plan. Det var i gamle dage ikke tilladt at bygge huse der var højere end muren omkring den forbudte by. Navnet ”Hutong” stammer fra det mongolske ord ”hottog” der betyder brønd. Hutonger er opstået omkring de steder hvor det var muligt at få vand. Ordet ”hottog” er i Beijing blevet ændret til ”hutong” igennem tiderne

Frokost i hutong
Her værten Værten
Og værtinden sammen med vores guide Jesper Værtinden og Jesper
Her er cykelrickshaws som vi var rundt i gaderne mellem hutongerne med. Cykeltaxa
Udsigt fra trommetårnet i Beijing Udsigt fra Trommetårnet
Det oprindelige trommetårn var fra 1297 og er 47 m. højt. I kejsertiden blev der slået på trommerne hver time både nat og dag. I dag sker det 4 gange i døgnet Trommerne
Så skal vi ud op have Peking and. Peking And Restaurant
Peking anden udskæres ved bordet. Guiden må gøre opmærksom på at vi også vil have kødet med. Kineserne spiser kun skindet som jo er stegt i honning mv. Peking And Udskæring

Dansk opskrift på Peking and

Alletiders kogebog

Spisning
Himlens Tempel park der ligger i den sydlige del af Beijing, blev bygget i 1420 og indeholder noget af det ypperste inden for kinesisk bygnings- og landskabs arkitektur. Hvert år – dagen før vintersolhverv - gik kejseren med stort følge i procession fra Den Forbudte By ud til Himlens Tempel Park, hvor han udførte en række ceremonielle handlinger. I den ottekantede Den Kejserlige Himmelhvælving der er omgivet af en 5 meter høj ekkomure, mediterede kejseren, i Templet for Bøn om God Høst, overnattede kejseren og på årets korteste dag gik han til Det Runde Alter (fra 1530) for at bede om god høst, og udførte her en masse ritualer og ofringer, med røgelse samt en larmen med gongonger og klokker. Det er byens største park på 270 ha.

Om morgenen kommer kineserne og dyrker Tai-chi 

Himlens Park
Tai Chi eller Tai Chi Chuan er en kinesisk kampsport og gymnastikform. Tai Chis spirituelle fundament består af taoisme, som danner grundlag for opdelingen i Yin og yang

Tai Chi Chuan består af en sæt forme, som alt efter stilart kan bestå af 40 og op til 120 forskellige bevægelser. Alle disse bevægelser er sammensat på en måde, så de, iflg. teorien, fremmer helbredet ved at massere de indre organer. Langvarige positive effekter af at træne kan ses hos folk med astma, men også ældre kan med fordel drage nytte af teknikkerne. Tai Chi Chuan fremmer smidigheden, balancen og styrken af muskler og sener.

Samtidigt med udførelsen lægges der også vægt på åndedræt og "grounding". Grounding kan bedst betegnes som en rank holdning, hvor der sigtes hen imod at til alle tider at have en lige rygrad fra bund til top. Det har rod i en teori om at energien bedre kan flyde igennem rygraden når den er lige.

Tai Chi Chuan håndforme (bevægelser) kan udføres uden remedier. Men i de sidste par år har træning med våben, som sabel, sværd og spyd, fundet udbredelse også i Danmark.

 

Tai Chi
Der er også mange der danser - på dette billede valsetrin og det næste alene dans - der hænger højtalere i træerne Dans

Det er ikke kun i Beijing at kineserne er så aktive om morgenen. Hele vejen ned gennem landet så vi kineserne om morgenen gå til parkerne.

Elenedans
Mange spiller og enkelte synger til - meget stemningsfuldt - der er så god plads at ingen generer hinanden Musik i Parken
Så skal vi videre til Xian - her på en af Beijings banegårde, hvor der er et mylder af mennesker - det er en af asiens største banegårde, der kan håndtere op til 300.000 mennesker om dagen! Den er indrettet efter samme principper som store lufthavne. Banegården
Vi skal til loungen for soft seat/soft sleepers - et andet ord for 1. klasse.

Kina er jo et klasseløst samfund, så 1. klasse = soft seat og 2. klasse = Hard seat.

På Vej
Her sovevognskupeen, hvor der er aircondition, TV mv. Der var 4 køjer i hver kupe og her var stille og roligt  TV i køjen
Her morgen og vi er i nattes løb trillet 1.200 km. fra Beijing til Xian Sovekupe