6 dages busrejse sommeren 2008

Østerlars rundkirke

Jeg har været med Gislev rejser på Bornholm. Der er skønt når solen skinner og der er meget at se.

Man benytter nogle gode busser.

Alt foregår til tiden og følger programmet.

Vi boede på hotel Allinge - et stille og roligt sted - dog var værelsesstandarden lav - ja noget af det laveste jeg har prøvet på rejser i mange lande (jeg husker en gang i Marokko for nogle år siden).

Her var pænt og rent; men kun en seng at sove i - intet TV, ingen telefon - et lille loftsværelse med skråvægge og et lille toilet/bad. Man havde reklameret med en hyggelig fælles tv stue - det var der også; men kl. 21 bliver gæsterne bedt om at forlade den - så bliver den og receptionen aflåst for natten!! - normalt ser jeg ikke TV på ferier - men der var et par regnvejrsaftener - der kunne det have været rart.

Derimod var aftensmaden usædvanlig god - nærmest gourmet mad serveret ved bordet. Morgenmaden derimod var noget kaotisk - for det første var det først kl. 8, hvilket er meget sent - og for det andet var der to busselskaber på stedet, så kl. 8 stod der 100 mennesker i kø ved et buffetbord, der ikke var meget større end et almindeligt spisestuebord. De fleste steder i dag er der åbent for morgenmad kl 7.00 til 10.00 - så kan man komme når man har lyst - og sidde hvor man vil.

Holgers Rejser

Bornholm

Bornholmstrafikken